Obrázky na stránke
PDF
ePub

CHARLES DARWIN

ARTERNES OPRINDELSE

VED KVALITETSVALG ELLER VED DE HELDIGST STILLEDE
FORMERS SEJR I KAMPEN FOR TILVÆRELSEN

EFTER ORIGINALENS FEMTE UDGAVE

OVERSAT AF J. P. JACOBSEN

ANDEN UDGAVE

REVIDERET AF STUD. MAG. FR. HEIDE

GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG

MDCCCCIX

KØBENHAVN - FORLAGSTRYKKERIET

D

INDLEDNING

A jeg var med hendes Majestæts Skib „Sporhunden" som Naturforsker, blev jeg i høj Grad slaaet af visse Omstændigheder ved Fordelingen af Sydamerikas organiske Væsener og af det Forhold, hvori de geologiske Lags uddøde Former stod til de nulevende. Disse Kendsgerninger syntes, som det vil ses i dette Værks sidste Kapitler, at kaste noget Lys over Arternes Oprindelse dette Mysteriernes Mysterium, som en af vore største Filosoffer har kaldt det. Da jeg var kommen hjem, det var i 1837, faldt det mig ind, at der maaske kunde gøres noget ud af dette Spørgsmaal ved taalmodigt at samle og reflektere over alle de Kendsgerninger, som paa nogen Maade kunde staa i Forbindelse med det. Efter fem Aars Samlen gav jeg mig selv Lov til at tænke over Sagen og gjorde nogle smaa Optegnelser; disse udvidede jeg i 1844 til en Skitse, der meddelte de Slutninger, jeg den Gang var kommen til; fra den Tid og til den Dag i Dag har jeg bestandig beskæftiget mig med den samme Genstand. At jeg gaar ind paa disse personlige Detaljer, haaber jeg, man vil undskylde, da jeg giver dem for at vise, at jeg ikke har været hastig med at komme til en Afgørelse.

Mit Arbejde er nu næsten endt; men eftersom mit Helbred langtfra er stærkt, og det vil tage to, tre eller flere Aar at gøre Arbejdet fuldstændig færdigt, har jeg set mig nødt til at forelægge Offentligheden dette Abstraktum. Jeg føler mig saa meget mere foranlediget dertil, som Hr. Wallace, der for Øjeblikket studerer det malayiske Arkipelags Naturhistorie, er kommen til næsten nøjagtig de samme Hovedresultater angaaende Arternes Oprindelse som jeg. I 1858 sendte han mig en Afhandling om dette Emne med en Anmodning om, at den maatte blive sendt til Hr. Charles Lyell;

« PredošláPokračovať »